Hjemme
Morgenmad med Mor og lillesøster Ida. Hvor mange skiver brød, hvor mange minutter til bussen. Husk — tallene selv.
Spil · 7-12 år · gratis
Det begynder dagen før. Der blev spurgt om noget i timen, og svaret kom ikke. Nogen grinede — ikke alle, men nogen. Bagefter sagde læreren: kom forbi i morgen og vis mig, hvad du kan.
Resten af spillet er den næste dag. En helt almindelig en af slagsen.
Ca. 45-60 minutter · dansk tale og tekst · ingen installation
Dagen igennem
Morgenmad med Mor og lillesøster Ida. Hvor mange skiver brød, hvor mange minutter til bussen. Husk — tallene selv.
Handler ind med Far. Fire poser til 12 kroner, og hvad får vi tilbage. Forstå og anvend — regning, nogen faktisk spørger om.
Oskar vil dele hold op. Analysér — hvad er det egentlig, der bliver spurgt om her?
Emma har regnet noget ud. Passer det? Vurdér — at kunne se, om et svar er skævt, uden at regne det hele igen.
Sidste time. Skab — lav selv et regnestykke, der giver det rigtige. Det er dér, man opdager, at man kan.
Kiosken, biblioteket, parken, pedellen, idrætslæreren, en hundelufter. Frivillige småopgaver, der giver ting, men ikke skubber historien.
Rækkefølgen er ikke tilfældig: den følger Blooms taksonomi, fra at huske til selv at skabe. Barnet mærker det ikke — det bliver bare gradvist sværere at snyde sig udenom.
Opgaverne


Regnebogen
Midt i en opgave kan man trykke J og slå op. Bogen er ikke en hjælpetekst — det er ni rigtige sider med forklaring, et gennemregnet eksempel og en tegning, der viser hvorfor.
Og den åbner på den side, opgaven handler om. Et barn, der sidder fast i gangetabellen, lander på gangetabellen. Det er hele pointen: man skal kunne komme videre selv.
Sider: plus og minus · gangetabellen · division · halve og fjerdedele · penge · store tal · areal · rækkefølge · at tjekke sit eget svar.
Fremgang
Der er ingen point, ingen procenter på skærmen og ingen skala fra -3 til 12. Der er en måler, der hedder Regnekraft, og den vokser, når man tør svare.
Til allersidst får man en liste. Ikke "du fik 78 %", men jeg kan gange med 4, jeg kan regne penge ud i hovedet — med en stjerne eller to ved hver, og et par ord fra Hr. Poulsen. Det er den slags sprog, børn møder i en elevplan, og det er meningen.
Rammer man mindst 85 % i første forsøg, får man en ting. To ting låser et pausespil op — straffesparkskonkurrence eller en klædebutik, der laver om på ens figur for resten af spillet. Der er kun et par spil i banken ad gangen, så pausen bliver en pause og ikke hele eftermiddagen.

Det tager tredive sekunder at komme i gang, og der er ingenting at oprette.