Om os
Læringsspil, hvor spillet kommer først.
Learnification laver danske spil til børn. Der er matematik i dem, men det er ikke dét, man lægger mærke til, mens man spiller — og det er meningen.
Hvad vi tror på
Et barn, der ikke synes, det er godt til matematik, bliver ikke bedre af at få flere regnestykker. Det bliver bedre af at komme i en situation, hvor det gider at regne — og så opdage, at det kunne.
Derfor bygger vi verdener, historier og figurer først, og lægger matematikken ind, hvor den giver mening. Æbler i en butik. Hold, der skal deles op i skolegården. En påstand fra en klassekammerat, der ikke helt kan passe.
Tre ting, vi ikke gør
- Vi beder ikke barnet om en konto. Ingen mail og ingen adgangskode til barnet. En voksen opretter en konto, og hvert barn logger ind med sin egen kode.
- Vi samler ikke mere end nødvendigt. Om barnet gemmer vi kun et kaldenavn og hvor længe der er spillet, og intet bliver sendt videre til andre. Se præcis hvad vi gemmer.
- Vi sælger ingenting inde i spillet. Ingen reklamer, ingen kister at åbne, ingen figurer at købe.
Hvem laver det?
Learnification er et lille dansk projekt, drevet fra Nørresundby af Andreasen Media. Regnehelten er det første spil. Det er skrevet fra bunden — også grafikken og musikken, som bliver regnet ud i kode, mens spillet kører, i stedet for at blive hentet fra et bibliotek.
Skriv til os
Har I prøvet spillet med et barn eller en klasse, vil vi meget gerne høre hvordan det gik — også hvis det ikke gik. Og har du et forslag til, hvad det næste spil skal handle om, så sig til.